Gaven til Valentines Day
Glem ikke kærlighedsdagen...
Ved du, hvorfor Valentinsdag er placeret i februar måned? Det er fordi, det er regnfuldt, mørkt og koldt, og vi savner noget at fejre.
Vi har brug for at huske at fejre KÆRLIGHEDEN.
Husker du at fortælle dine kære, hvor meget du værdsætter dem?
En gave som tegn på hengivenhed og taknemmelighed gør en kæmpe forskel.
For jer begge! ❤️
Giv en smuk kærlighedsgave på Valentinsdag.
Det er dejligt at give en kærlighedsgave til din elskede. En fin gave, som hun kan huske og glædes over. Valentinsdag d. 14. februar er hele verdens kærlighedsdag og det er skønt at fejre kærligheden.
HAZEL mener, at et smukt og eksklusivt silketørklæde er den perfekte gave.
Silketørklædet fra HAZEL Cph bliver sendt i en flot hvid gaveæske, som din kæreste vil elske at pakke op.
Hvad er Valentinsdag egentlig?
Valentinsdag er årets største kærlighedsdag, hvor par verden over hylder kærligheden ved at give deres kærester gaver, blomster, chokolade, eller en romantisk oplevelse. Valentinsdag, som også er kendt på engelsk som Valentine’s Day betyder ’de elskendes helligdag’. Det er dog ikke kun kærestepar, som fejrer Valentinsdag. Det er også blevet en dag, hvor du kan fejre kærligheden med en god veninde, og bruge dagen på at hygge, spise god mad og se en kærlighedsfilm sammen.
Nogle tror, at Valentinsdag egentligt bare er noget opreklameret moderne kærlighedshalløj, og som egentligt ikke tjener noget formål. Men Valentinsdagen går langt tilbage i tiden, og er faktisk ikke så nyt og moderne, som nogle påstår.
Hvornår begyndte vi at fejre Valentinsdag?
Det er der flere forskellige fortællinger om.
Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, som blev afholdt d. 15. februar. Opkaldt efter en romersk gud Lupercus, som skulle sikre frugtbarhed gennem en række frugtbarhedsritualer. Men ikke alle forskere er enige om dette.
En anden fortælling taler om, at dagen er opkaldt efter den romerske præst Valentin. Ifølge overleveringen havde kejser Claudius d. 2. problemer med at rekruttere soldater til sin hær og forbød forlovelser og ægteskaber i Rom. Præsten Valentin viede i hemmelighed de par, der ønskede det. Claudius lod Valentin arrestere og straffet ved at blive slået med køller og til sidst få hovedet hugget af. Mens Valentin ventede på det, blev han gode venner med fangevogterens datter. Inden han blev halshugget, sendte han hende et brev underskrevet "din Valentin". Kilderne til den historie kan ikke spores og fortællingen opfattes som en legende. Valentin blev halshugget den 14. februar år 269.
En tredie fortælling om, hvor Valentinsdag stammer fra, lyder at den kristne præst Valentin blev forfulgt af katolikker. Kejserens folk arresterede ham, og gav ham et ultimatum, som lød på at vælge kristendommen fra eller dø. Da Valentin var en kristen herre, valgte han at bevare sin tro. Han blev derfor hængt d. 14 februar. Myten lyder, at han skrev et meget personligt kærlighedsbrev til hans elskede. Dette brev skulle efter sigende være grunden til, at mange mennesker verden over skriver kærlighedsbreve d. 14. februar på Valentinsdag.
Til trods for, at disse overleveringer på ingen måde stemmer overens, siges det, at den romersk-katolske kirke valgte at udnævne Valentin til helgen efter hans død, hvor han efter sigende fik navnet Sankt Valentin og sin egen helligdag d. 14 februar i år 496.
Så det med Valentinsdag er jo en ret gammel dejlig og samtidig ret grum fortælling om kærlighedsbreve, og at det er skønt at fejre kærligheden.
Valentinsdag kom rigtigt til Danmark i 1990-erne og bliver mere og mere populær hvert år. I andre lande betyder dagen meget mere end her hos os og markeres som en national festdag. I Finland går de endda rigtigt meget op Valentinsdag - næsten lige så meget som i USA.
Husk at fejre KÆRLIGHEDEN ❤️
HAZEL synes, at et smukt og eksklusivt silketørklæde er den perfekte gave. Se alle silke kærlighedsgaverne fra HAZEL Cph i webshop
Tak til Wikipedia for Valentines info.
Følg HAZEL Cph på Instagram